Karrycreme til små fiskefrikadeller
(6 Personer)
Karrycreme 2 æbler fx elstar (ca. 350 g) 10 g smør 1 tsk ostindisk karry 1 spsk vand ½ tsk sukker ¾ tsk groft salt friskkværnet peber 250 g Karolines Køkken fromage frais 0,3%
Små fiskefrikadeller 400 g fiskefars 1 æg (str. mellem) 1 grovrevet zittauerløg (ca. ½ dl) ¼ tsk groft salt friskkværnet peber 25 g smør 6 tynde bambusspyd - ca. 20 cm lange 15 håndkogte vagtelæg 2 rødløg i tynde både (ca. 125 g) 12 cornichoner (små saltagurker)
Tilbehør 350 g ristet rugbrød
Karrycreme
Skræl æblerne (gem skrællen). Del æblerne i kvarte og fjern stilk, blomst og kernehus. Skær æblerne i grove stykker. Skær æbleskrællen i tynde strimler og læg dem i koldt vand. Smelt smørret i en gryde ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits karry i ca. ½ min. Tilsæt æblestykker og vand og kog det ved svag varme og under låg i ca. 10 min. Pres æblerne gennem en sigte. Rør mosen med sukker, salt og peber og stil den tildækket i køleskabet i mindst ½ time. Vend fromage frais i og smag til. Pynt med æblestrimler.
Små fiskefrikadeller
Rør imens fiskefarsen med æg, løg, salt og peber. Lad farsen hvile tildækket i køleskabet i ca. 15 min. Lad smørret blive gyldent i en pande. Steg, ad flere omgange, ca. 40 meget små fiskefrikadeller. Steg dem ved jævn varme i ca. 10 min. - vend frikadellerne af og til. Fordel halvdelen af fiskefrikadellerne på de 6 spyd sammen med halve vagtelæg, løg og cornichoner. Resten af frikadellerne kan spises de næste par dage.
|