Ristet ørredkotelet
(4 personer)
4 ørredkoteletter á 125 g Smør 125 g mel 5 æg 100 g svampe (champignon, kantareller) 1 løg 3 spsk. grov sennep 2 dl fløde
Salt og peber
Ørredkoteletterne vendes i mel og steges i smør i ca. 3 min. på hver side.
Svampekage
125 g smør og 2,5 dl vand koges og bages igennem med 125 g mel. Lad det køle af og rør æggene i. Bland de snittede svampe i dejen, der bages i små smurte forme ved 180 grader i ca. 15 min.
Sennepssauce
Sennep, det finthakkede løg og fløden blandes og koges til saucen er jævn. Smag til med salt og peber.
Anretning
Koteletterne anrettes på fad med de to-delte svampekager ovenpå. Saucen hældesover og der pyntes med karse eller timiankviste.Servér med lune flûtes.
|